Cairngruppen i Danmark | Nyheder og Aktiviteter

Alle som ejer en Cairn Terrier, har oplevet at hunden midt under en tur, stopper op, alle sanser virker tændte og de er klar til at spæne ind i det nærmeste krat, med dig hængende bagefter, alt imens du undre dig over, hvad den har gang i. For du kan hverken se eller høre noget.
Det kan din Cairn måske heller ikke, men den har garanteret lugtet noget vildt spændende, som den altså nu bare vil have fundet.
Hvis du synes at det kunne være interessant at se, hvad din hund virkelig kan opleve med sin næse og finde frem til, så er tilbuddet til jer her.

Den 09-09-07 bliver der mulighed for at komme ud og opleve hvor spændende din Cairn terrier synes det er at bruge sin næse.
Vi mødes ved Hårup Sande i Silkeborg, klokken 10, hvor vi har et pragtfuldt terræn til vores rådighed.
Der bliver lavet et slæbespor til jeres hund, hvorefter det så skal vise sig om I i fællesskab kan finde frem til byttet, eller om vi må lade ræven få et måltid mad.

Denne dag er for alle Cairn terrier og deres ejere som har lyst til at komme ud og opleve naturen og hundens evner, samt udveksle historier med andre med samme race.
Klæd jer varmt på og medbring en kande kaffe eller anden varm drik. Hvis nogen af jer kan lave en lækker kage, er I velkommen til at tage den med og dele med os andre.
Husk også at have et håndklæde, rigtig gode guffer og vand med til hunden.
Seler og liner kan lånes.

Det koster 100,- kroner at deltage, som betales på dagen.
Tilmelding til ; Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Tlf 86 93 68 77.
Skriv hvor mange I kommer, hvor gammel hunden er, om den har prøvet at bruge næsen før.
Kørselsvejledningen vil blive fremsendt når tilmeldingen er modtaget.

På billedet kan I se hvor stolte de bliver, når de får gevinst.

Vi glæder os til at se jer.

Charlotte Mikkelsen
Cairngruppen Vest