Cairngruppen i Danmark | Nyheder og Aktiviteter

22. september: Introduktion til klikkertræning
Sted: Inga og Per Hansens ridehal.
Torslundevej 170
2635 Ishøj
Tid: kl. 10:00 til 15:00

Pris: kr. 75,- bedes indbetalt på Cairngruppens konto:
Danske Bank reg.nr.3170 kto.nr. 3170597176 angiv venligst ”klikkertræning” ved indbetalingen.

Begrænset antal deltagere.
Telefonisk tilmelding nødvendig senest den. 16. september til
Mette Toft, tel. 45 88 00 30



Instruktør er Marianne Jensen, der præsenterer sig som følger:

For ca. 20 år siden blev jeg lydighedsinstruktør i Papillon klubben. Siden hen har jeg deltaget i et utal af kurser i både ind og udland. Jeg mener ikke man nogensinde bliver færdig med at lære hvordan vores hunde kan arbejde med den optimale glæde. Jeg underviser i alle klasser og er uddannet lydighedsdommer indenfor DKK. Ligeledes afholder jeg forskellige kurser i lydighed/klikkertræning rundt omkring i landet.
Lige nu har jeg 2 hunde Yatzy og Vomba af racen border collie. Vi er alle 3 aktive i konkurrencer, lige nu mest indenfor lydighed, udstilling og hyrdekonkurrencer.


Medbring MANGE guffer af virkelig høj kvalitet for hunden - ost, pølser eller lignende i bitte, bitte små bidder max 1/2 x 1/2 cm. Madpakke og drikke til dig selv og en masse vand til hunden.
Vovserne må ikke have indtaget evt. morgenmad, da de får rigeligt når vi starter. Har du en klikker, så tag den med, ellers kan den købes hos mig for kr. 25,00.

Introduktion til klikkertræning..
Hvad kan det bruges til?? Vi kommer igennem f.eks. lidt teori/regler om brugen af klikkeren, indlæring af forskelige tricks, lære hunden på en positiv måde at stå pænt i udstillingsringen - ja kun fantasien sætter grænser for, hvad vi finder på, og hvad I har lyst til at lære. En ting er sikker - du får en træt, mæt og glad hund med hjem!