Cairn for sjov

Med en cairn i huset er man sikker på at livet aldrig bliver kedeligt. Det er utrolig meget man kan blive udsat for...
På disse sider er der plads til dine historier og billeder af balladen.


Mit liv med 6 Cairns

Her vil jeg fortælle om et langt liv med Cairn

Min familie har haft Cairn Terrier siden 1940, og det er til dato blevet til 6 af slagsen. Familiens første Cairn kom min far hjem med i sin brystlomme, den var godt nok ikke ret gammel, men det så man jo ikke så nøje på dengang, han hed Jesper, og blev født på østerbro af en lille sød engelsk cairn der hed Ok.

 

 

Han var enebarn i 6 år, så kom jeg og vi blev selvfølgelig uadskillelige venner, han fulgte mig som en skygge, hvor end jeg gik og stod. Han gik aldrig i snor, ville ikke gå tur med nogen, det skulle han nok klare selv, det var kun da han blev gammel, vi på afstand gik med, men opdagede han oS vendte han om og gik hjem. Helt enebarn var han nu ikke, han havde en storebror som hed Per, det var en sort Granddanois, den elskede at svømme, så han lokkede sin 8 mdr. gamle lillebror ud på en længere svømmetur i Furesøen, de svømmede ud ved Frederiksdal og et godt stykke ud og over til Kollekolle, her blev, de modtaget af politiet, som var blevet tilkaldt af folk, som med spænding havde fulgt dem inde fra land, da politiet skulle til at sejle ud efter dem, vendte de næsen ind mod land, det endte heldigviS godt. (min mor fik i øvrigt en bøde for det) Fik Jesper en balle af sin mor, blev han så fornærmet at han enten gik ned til min moster i Brede, eller over til sin trimme dame, så vi vjdste altid hvor han var henne. på sine gamle dage tog han ofte bussen til Lyngby og hjem igen, buschaufføren foreslog at han fik sig et buskort ( det var altid den samme chauffør ). Han blev 17 1/2 år .

 

 

Cairn nr. 2 hed også Jesper, han kom til verden i Odd Fellow Logen i Helsingør, hans mor hed også Ok, og kom fra Skotland, han blev smidt ud hjemme fra da han var knap 6 uger gammel fordi at han spiste sin mors mad. Han havde et temperament der ville noget, vi talte ikke med andre mennesker og hunde udenfor, vinkede kun. på hjemme plan var han den sødeste og sjoveste hund, vi kunne ligefrem kommunikerer ned ham, han havde et stykke reb med en knude i hver ende, og vi skulle altid trækkes i den ene ende, specielt når der var nogen der benyttede toilettet, skulle der trække til af alle kræfter, men lige så snart at der, blev rørt ved toiletpapiret, gik han med sit reb, han var i øvrigt vegetar, vj havde en fodpedal på køleskabet, den sad han demonstrativt på ,når han ikke fik sine gulerødder og grønsager hurtigt nok, han blev 14 år.

 

 

Cairn nr. 3 Han hed Jargo, ham hentede vi på Fyn hos Tove Lundby, det var en meget Sv ær opgave vælge en ny lille hvalp, for der løb simpelthen 18 små hundebørn rundt, men vi kom da frem til hvilken en det skulle være, og vi kom hjem med den sødeste af dem alle syntes vi, han viste sig at v ære en uforbederlig tyveknægt, han stjal og åd alt hvad han kom i nærheden af , min mor kom helt forfærdet hjem en dag og fortalt at han havde et voldsomt ormeangerp,i et ubevogtet øjeblik havde han ædt et bundt elastikker, vi måtte altid gå og se ned i jorden, for kunne han få fat på noget tyggegummi var det sagen, han gnaskede så det var en lyst, hans skæg så også altid sjovt ud, fordi det var klippet helt kort , der kom altid tyggegummi i det så han ikke kunne åbne munden, blev da også kun 5 år, han fik en meget dårlig maveoperation, der var noget plastic der ha vde sat sig fast i hans mavesæk, og det var dyrlægens første opration.

 

 

Cairn Nr. 4 Hentede vi i Fårevejle, hos Karin Falk Hansen, han hed Saxo, og var et lille nips og nok den frækkeste af dem alle, der var fuld knald på ham i alle de vågne timer, han syntes at det var passende at der skulle leges kl. 4.30 om morgenen, og vi lignede flåede katte, og det kunne han ikke føle noget for, han flåede papkasser der var tre gange større end ham selv, og stort set alt det legetøj han fik, da han smed babytænderne vad det fuldstændigt som at hive stikket ud af kontakten. Han bleven rigtig sød og rar hund, han kunne bare ikke gå uden snor, for så ,så vi ham ikke foreløbig, eller aldrig. I årenes løb er trafikken jo også blevet noget heftigere, engang vi var til hundetræning i Frederiksborgsslotspark, det var vinter og død koldt, der skulle v ære indkald, og hvad gjorde han, strøg forbi alt og alle, lige ud på isen på den nærliggende sø, alle bandt deres hunde, og lagde sig på maven rundt omkring søen, kaldte og lokkede med alt godt, det hjalp ikke, han var stjerne ligeglad, ikke før der kom en lille sød damehund som han havde et godt øje til, fik vi ham ind fra isne, og alle ånde lettet op, men sjovt så det ud med alle de mennesker der lå rundt om søen. Vores dyrlæge siger øvrigt at han aldrig har kendt en hund med så stor en personlighed som ham. Han blev 13 år pa nær en måned.

 

 

Så kom lille Sir Viktor han er nr.5, og er nu 3 år, ham fikjeg fra Sidsecairn i Gurre, han er 97 % den sødeste og rareste lille fyr, de sidst 3% gider vi ikke tale om ( det er det med de andre hanhunde). Jeg har et sommerhus i Nordsjælland på en lille lukket vej, med 6 huse ,der er ikke mindre end 4 Cairn Terrier, hvor de tre er fra Sidsecairn, det syntes jeg at er lidt morsomt, den ene er Sir Viktors morbror, og de kan ikke tåle synet af hinanden, når vi går forbi morbroderens hus skulle man tro at Viktor har alle sine ben lagt i gips, så stivbenet er han, og jeg vil tro en snegl kunne overhale os, for tænk hvis han kunne få lejlighed til at te sig med Pluto.

 

 

Nu har min søster så fået lille Bobby nr. 6 et rigtigt lille energibundt, han er sød og kærlig, og elsker alt og alle og er kun 17mdr. så vi har sikkert en masse i vente hos ham. Viktor og lille Bobby, er verdens bedste venner, de er også enige om at posten er deres fælles bedste ven, ( han har nemlig bobs i tasken) vi andre kommer som nr. 2 i rækken, det står så godt til med dem at de kan spise mad med bare 1 m' s afstand, de kan godt skændes lidt over tyggeben og bolde, de har også tilegnet sig mit store stuevindue, hvor der selvfølgelig er lagt små madrasser så de ikke for kulde, og her klares så alle paragraferne set udfra deres lille verden, og sådan kunne jeg blive ved.

 

Venlig hilsen Annette Thomsen
En der aldrig kunne tænke sig andre hunde end Cairn Terrier

Miele Saxo



Min dag som TV star.

En eftermiddag kom 2 mænd og fotograferede mig, sammen med en mobiltelefon.

Min opdrætter blev spurgt om jeg evt. måtte medvirke i en reklamefilm, hvis jeg kunne bruges.

Det kunne jeg og måtte også, så dagen efter kørte jeg sammen med min 4 benede mor og 2 benede far til København. Vi skulle møde i en stor lejlighed, som var lavet om til et filmstudie. Vel ankommen blev jeg modtaget af en adfærdskonsulent, som servicerede mig upåklageligt hele dagen. Der var en masse mennesker(28) og en masse fotogrej, som jeg fik lov til at snuse til. Af hensyn til mig, tror jeg, var der rygeforbud og ingen højrøstet tale. Imens jeg blev nusset af min barnepige  og trissede rundt på gulvtæppet, gjorde menneskene klar til at filme. Dette varede hele dagen og var meget trættende, så jeg var glad for min boks og min mor, når jeg skulle sove ind imellem optagelserne. Det var en stor oplevelse for min far og mig, min mor lignede en der heller ville have været derhjemme og lege med de andre cairner. Mine nye ejere har givet mig nyt mellemnavn, så jeg nu hedder:

Sidse Cairn "Miele" Saxo

 

Se filmen ...


Hej.
Da jeg ikke kunne være i støvsugeren må jeg gemme mig andre steder.

Hilsen Saxo    

Min første Cairn

 

Min første Cairn

 

I 1947 fik jeg min første Cairn, og det skete efterfølgende: På det tidspunkt opdrættede jeg Schæferhunde og da jeg allerede dengang elskede at udstille, måtte man som udstiller døje meget Besværlige togrejser mm var en af ulemperne og da det altid dengang var "boksede" udstillinger, måtte man blive til den bitre ende, da stambøger,præmier mm først blev udleveret når udstillingen var ved at være slut. Publikum skulle jo også se hundene, om hvis placeringerne kunne læse på opslag på boksene Bemeldte dag i 1947 havde et forspil. På en todages udstilling i Forum i København havde jeg set en Caim for første gang Tiden skulle jo gå med noget efter at ens egne hunde var blevet bedømt, så jeg drev lidt rundt. En dame kom gående med en Skt Bernhardshund som skulle luftes. Lige da damen passereda mig kom der liv i rækkcn af hunde foran mig. Fløjmanden gøede, så overtog nr 2 vagten så nr 3 osv når den store hund var nået til dem. Der var vist 12 Caims ialt. Så satte de sig til at vente. Fløjhunden nede ved porten gav signal da den store hund kom ind igen og så gentog samme forestilling sig. Det der betog mig ved disse ukendte hunde var, at de ikke bare stod og gøede, men ville vide hvad de gøede af. Jeg spurgte mig for og fik at vide at den lille sjove hund hed en "Caimterrier" Min svigenmor, der boede i København gav middag for de tilrejsende Schæferhundefolk fra jylland og her fyrede min mand bomben af: Ved I hvad min kone ønsker sig i julegave? en Caimterrier: Ingen latter men en jysk opdrætter sagde Det ønsker jeg mig også, men så længe bømene er små synes jeg ikke vi har råd. Den følgende juleaften kom min mand ind til juletræet og gav mig en taske hvorfra et lille hoved stak op det var "Lenox Nico" der indtog vort hjcm han blev 15 år gammel og bortset fra 5 år hvor mit liv ikke tillod mig at have hund har jeg haft Cairn lige siden

 

Kate Ulff-Møller, Kennel Fettercairn

Nala



Hej Cairn-Terrier
Jeg syntes jeg vil sende et billede af Nala og Pippi, nu hvor Pippi er næsten 2 år.
mvh
Ruth Chor

Så har Nala fået sig en lillesøster 'Pippi, naboen Baulo måtte lige forbi og ønske tillykke.
mvh
Ruth Chor

Nala

Hej Cairngruppe,

Jeg syntes bare, jeg måske har fået taget et lidt sjovt billede af min frække Cairn-terrier
som vi kalder Nala, korrekt hedder hun Tofthus Venetia.

I kan jo se om, I kan bruge det på siderne.
med venlig hilsen, Ruth Chor

Lidt af hvert

 

Fie overvåger havearbejdet.
(indsendt af Oda og Søren Strandridder)
 

Christina og Charlie (Strandridder´s Baloo)
De skal ud på vandretur, så vil Charlie gerne med.
(indsendt af Oda og Søren Strandridder)




Nala er helt klar til jul og juleløjer.
(indsendt af Ruth Chor)




En cairn der holder øje med ræven eller katten på marken
(indsendt af Hørst Nestved)

 

 


Alexander snuppede en sommerdag
en agurk fra planten i drivhuset.
Vi kan jo også bare lade være
med at lade døren stå åben....

 


En cairn spiser gerne med ved bordet.
Men læg mærke til at der er forskel,
nogle ER bedre opdraget.

Tur til Skotland

skotl1 skotl2 skotl3 skotl4
skotl5 skotl6 skotl7 skotl8

 

Lørdag den 7/10-00 afholdte The Cairn Terrier Club deres 90 års jubilæums Championship Show i the Cochrane Hall i Alva i Scotland. Dommer var James Pollock(Stanedykes). Der var tilmeldt 146 cairner, men da man kan udstille i flere klasser med den samme hund blev det til 176 bedømmelser. Vi var 7 danskere der var kommet til Scotland for at overvære udstillingen. Da det var første gang, for de fleste af os, at se en udstilling i Storbritanien, var vi noget spændte på hvordan det foregik derovre og ligeledes se hvordan de dommere, vi havde haft selv, var i en ring. Vi fik en kørevejledning af Ian Shaw(han dømte vores cairndyst), som ikke var til at tage fejl af. Når vi kom til en PUB som hed The Cairn var vi kørt 50 m for langt, og vi kørte for langt, for der var ikke noget der henviste til udstillingen. Dagen før udstillingen havde vi været på Alvas turistkontor for at høre om udstillingen. De kendte ikke til nogen hundeudstilling, selvom de var nabo til den Hall, hvor den blev afholdt,så der var ikke gjort meget P.R. for udstillingen. I starten af udstillingen oplevede vi danskere en stor gæstfrihed fra udstillingledelsens side. Vi skulle bare gå i køkkenet og få kaffe og kage, vi fik spisebillet til en buffet til frokost, fik vin og en lille platte med klubbens logo. Selve udstillingen var mere afslappet end vores skuer, man stod med sin hund på armen eller satte sig på den nærmeste tomme stol, medens man ventede på at blive bedømt. Hvad der undrer mig var, at der var mange hunde der ikke kom, når det var en jubilæumsudstilling. Vi erfarede også, at det ikke er tomme fraser når dommerne,når de er her og dømmer, siger at vores hunde ville kunne klare sig godt på udstillinger derovre. Vi skulle også vænne os til, at der ikke blev skrevet kritik. Når klassen var sat, skrev dommeren selv kritik på de 2 første hunde,som senere bliver offentliggjort i et blad, som jeg mener hedder Dog World. Hannerne var en skuffelse for os danskere, mens tæverne var rigtig pæne og det var heller ikke nogen overraskelse at tæverne vandt de fleste klasser. Derovre sætter man BIR og BIM i alle klasser og der var ikke mindre end 25 forskellige klasser,så der var nogle rosetter der skulle uddeles. En spøjs oplevelse havde vi, da en udstiller, som stod i nærheden af os, skulle i ringen om BIR i en af klasserne,ringassistenten kom hen og sagde ,at det nummer skulle i ringen hvortil udstilleren spurgte? hvad hedder hunden, fik navnet, og så kunne hun gå i ringen med den rigtige hund, kunne sådan noget gå i Danmark? Alle de mange pokaler som er på billederne blev ikke udleveret på udstillingen, men dem hentede vinderne,ved bordet, efter udstillingen. Til udstillingen var der givet 33pengepræmier og 46 pokaler.

 

 

 


Her er navnene på nogle af birvinderne:

Best Minor Poppy:Stryvelin Ivanhoe

Best Poppy: Uniquecottage Celtic Mist

Best Junior: Cloverbrook look No Further

Best Novice: Sarachelle Night Light

Best Undergraduate: Tribannon Firelite

Best Limit: Spawyche Elizabethan Opal At Honeyhall

Best Special Beginners: Cloverbrook Cinderella

 

BIR: Spawyche Elizabethan Opal At Honeyhall

Far: Gyncairn Neo-ventta at Penticharm

Mor: Spawyche Elizabethan Opal

Ejer: Ian Shaw
(som inden udstillingen sagde til os at han aldrig kunne vinde under den dommer)

 

BIM: Kinkim Prinzludy (den mest vindende cairn i år)

Far: Kinkim Ludvic

Mor: Kinkim Yasmin Plummb

Ejer: RH. og BD. Birch.



Spawyche Elizabethan Opal At Honeyhall

 

BIR: Spawyche Elizabethan Opal At Honeyhall

Cairn Familie Dag

Den Jyske Cairngruppe indbød til Cairn Familie Dag Søndag d. 25. juni 2000

Hyggedag for hele familien og deres cairn/cairner på Rørdalsvej 103 i Aalborg.

Der var mulighed for at deltage i lydigheds- og agilityinstruktion v/ Susanne og Preben Hansen, både teori og praktik, der var også lydigheds- og agilitykonkurrence både for helt uøvede samt lidt øvede.

Der var flere konkurrencer/lege for børn med deres cairner.

Der var mulighed for ringtræning og dagen sluttede af med et skue, hvor racerepræsentant Mette Sørum, Kennel Zalazar, var dommer (uaut.) også her var der klasser for børn.

Det hele begyndte kl. 11.00 og sluttede ca. kl. 16.
Indtryk fra Familiedagen

(Klik på billederne for større format)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

75 års Jubifest 13.11.1999

 
D. 13 November 1999 fejrede vi 75 årsdagen for Cairn Terrier i Danmark.
Her er lidt billeder fra festen, taget og leveret af modtageren af årets Humør Pokal Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
som jo dermed til fulde lever op til titlen ;-) God fornøjelse !  

 

 

 

 


 

 

 

 


Ove Jensen, årets Humørpokal

 

 

 


 


Jarno Corneliussen byder velkommen.